“Endnu engang stod de to hære overfor hinanden. Orker med hadefulde øjne, og den forsvarende menneskehær, der disciplineret stillede op for at forsvare deres land endnu engang.

Briggia fortæller:
"Endnu engang måtte vi angribe de menneskene, men denne gang vidste vi hvordan de kæmpede. De kunne godt lide at komme frem først, give os nogle slag, og så falde tilbage for så at sætte de afgørende kræfter ind. Denne gang var vi forberedte.
Vi lod dem komme frem og vi tog de slag de gav os, men så oprustede vi og slog endnu hårdere end før. Det var menneskene ikke forberedte på, men vi fortsatte. Snart faldt den ene, snart den anden. Og vi slog hårdere og hårdere. Til sidst brød menneske deres linie og flygtede panikslagne over grænsen, og vi havde et helt land for os selv. Vi plyndrede alt guldet og stjal alt af værdi.
I sandhed en dag i Hordens og vores Herskers navn!" ”